Fra Tennisskoven til Buresø og retur – 20 kilometer i Egedals skønne natur.

Fra Tennisskoven til Buresø og retur – 20 kilometer i Egedals skønne natur.

Jeg fandt nogle fantastiske billeder, som Lars Bager havde postet op i Facebookgruppen “Egedal i billeder” fra en tur han havde været på.

Jeg fik lokket ham til at jeg måtte dele hans tur og billeder her i Turguiden. Turen gik fra Tennisskoven i Ølstykke og rundt om Buresø og tilbage igen. 20 km i den flotteste natur og lækkert vejr. Og kun 500m på asfalt, resten på stier.

Lars starter med at anbefale at tage fornuftigt fodtøj på. Der er steder på turen, hvor der kan være mudret.

Ellers er det bare at nyde turen og naturen. Det er en 20 km skøn tur, hvor du max går 500 meter på asfalt, resten er stier og travestier. Der er også et par gode bakker på turen, så alt i alt en super dejlig tur, hvor du også får brugt både læg- og lårmusklerne godt.

Ved badebroen ved Buresø er der sat flere bordebænkesæt op. Ca. halvvejs og et perfekt sted at smide støvler og sokker og nyde madpakken eller en kop kaffe og få et lille hvil, inden den sidste del af turen.

Som afslutning på den lange tur, snuppede Lars en halv time i en af hængekøjerne, der er sat op i tennisskoven ikke langt fra p-pladsen.

Det var en passende belønning!

På Vores Egedal er vi altid glade for gode tips til ture. Tusind tak til Lars Bager for at dele hans smukke tur i Egedal. Der er ikke noget så skønt som en god turanbefaling!