Når sneen falder, så er det bare om at komme ud og kælke. Det er sjovt for både børn og voksne.
Jeg har prøvet at samle de gode steder at kælke i og omkring Egedal her på siden.
Ølstykke:
Ølstykke – Mellem Park Alle og Krebsen:
Virkelig et godt kælkested. Der er to gode kælkebakker, og for de vovede er der “skråningerne”.
Denne kælkebakke er et tilløbsstykke for mange børn og voksne, når sneen falder.
Søhøj Park i Ølstykke:
Fantastisk kælkested. Her er flere mange gode og også vilde bakker.
Ølstykke – Rævebakken
Rævebakken finder du på Erantisvej i Ølstykke. Den ligger i et lille “skovområde”. På bakken kan man om vinteren kælke, og om sommeren kan du og børnene rulle ned 🙂
Vi mangler snebilleder af dette sted – har du billeder vil vi meget gerne modtage dem 🙂
Ølstykke – ved Ølstykke Bibliotek
Julie fra facebookredaktionen i Egedal Kommune testede den lille gode kælkebakke ved Ølstykke Bibliotek:
Overfor Udlejre Kirke i Ølstykke
Stedet er for mindre børn.
Foto fra dette sted mangler.
Stenløse:
Stenløse ved “Kondibanen” for enden af Baneringen
På Kondibanen for enden af Baneringen ligger der en god kælkebakke for de mindre børn. Den er ikke voldsom lang, men der er mulighed for at få god fart på. Den er god hvis man ikke vil køre for langt efter et par timers leg i sneen.

Kælkebakken ved “kondibanen” ved Baneringen i Stenløse. Foto: Anne Mollerup
Rosenhøj i Stenløse
En bakke der ligger lidt skjult i villakvarteret, men som er rigtig sjov at kælke på.

Kælkebakke ved Rosenhøj i Stenløse. Foto: Karina Rydendahl

Kælkebakke ved Rosenhøj i Stenløse. Foto: Karina Rydendahl
Ved energianlægget i Stenløse Syd:
“Der er på Fælleden i Stenløse Syd 2 høje med gode bakker, mest på den ene – ikke vilde. De er i nærheden af Energianlægget. Der er risiko for flotte solnedgange.” – af Piet R
Ved fjernvarmeanlægget i Stenløse Syd. Kør efter skorstenen”. – Christian G.
Ledøje:
Ledøje – Ved Øbakkevej
Denne hyggelige kælkebakke ligger ved det nye naturområde på Øbakkevej. Skønne små kælkebakker i Ledøje. Bakker i forskellige størrelser til alle aldre. Parkér ved Ledøje Forsamlingshus og gå de sidste 100 meter ned af Øbakkevej. Der er bænke, borde og en smuk udsigt
Så kan der kælkes ved det nye naturområde på øbakkevej.
Opslået af Lea Schmidt på 9. februar 2017
Smørum:
Skråningerne ved boldbanerne bag Balsmoseskolen
Vi mangler billeder af kælkebakkerne i Smørum. Du er meget velkommen til at sende billeder, som vi kan lægge ind på siden.
Bagved Børnehuset Mælkebøtten ned mod stien.
Vi mangler billeder af kælkebakkerne i Smørum. Du er meget velkommen til at sende billeder, som vi kan lægge ind på siden.
Veksø:
Brøns Mose i Veksø (der er sti langs togbanen hele vejen til Stenløse)
Brøns Mose fra “skolestien” lige ved Hjelmstenen – der er også mindre bakker ned mod Maglehøj Alle for det allermindste, der synes at denne bakke er lidt for voldsom…
Brøns Mose i Veksø – Foto: Tommy Jørss
Buresø:
Kælkebakker ved Buresøen
Ved Buresø er der flere gode kælkebakker, også for de lidt større børn, hvor man kan få rigtig god fart på. Der er flere muligheder ved Buresø, både nær P-pladsen men også op mod skoven er der gode kælke muligheder. Den op mod skoven slutter af med et lille hop. Her kan man sagtens få flere timer til at gå inden man skal ind i varmen igen.
Vi mangler billeder af dette sted. Har du billeder vi gerne må bruge, vil det glæde os 🙂
Kælkebakker i nærheden af Egedal:
Jyllinge:
Baunehøjskolens legeplads i Jyllinge – lille god bakke til det hurtige sus:
På Baunehøjskolen legeplads er der en lille høj, som sagtens kan kilde i maven når man suser nedad, perfekt til dem der gerne vil have fart, men ikke har lyst til at gå op af lange bakker
Kælkebakken er ved Baunegårdsvej på Baunehøjskolen arealer.
Kælkebakke ved den gamle lystbådehavn i Jyllinge
Er du ikke til de vilde bump, men en tur der godt kan komme fart på og skal fårene lige klappes samtidig, Er denne kælkebakke for dig.
Parker ved det grønne område ved fårene og gå de 50 meter mod den gamle lystbådehavn, så finder du denne hyggelige kælkebakke som er omgivet af træer der giver lidt læ for vinden. Samtidig kan du nyde den skønne udsigt over fjorden.
Strandpromenaden ved Lystbådehavnen
Denne kælkebakke ligger ved den hyggelige Lystbådehaven, med udsigt til vandet og de smukke fugle der samler sig. Der kan sagtens komme fart på så både store og små kan kælke her.
Kælkebakken ligger på Strandpromenaden ved Lystbådehavnen. Der er masser af parkeringspladser til dem der vælger at komme dertil i bil.
Kender du andre gode kælkebakker – så send os endelig en mail – også gerne hvis du har billeder, som vi må bringe på siden 🙂