Adresse & Kontakt

Vores adresse

Toftekildevej 7, Ganløse, 3660 Stenløse

GPS

55.791868, 12.267356

Telefon

-

Email

-

Web

-

Ganløse Mølle er Ganløses vartegn. En smuk mølle midt i byen. Møllen ejes i dag af Ganløse Møllelauget

Det er en hollandsk vindmølle, en såkaldt “gallerihollænder”. Den er lidt speciel, fordi det murede fundament er firkantet, mens selve møllekroppen er ottekantet. Vingerne var “jalousi-vinger” med lameller, som kunne indstilles i forhold til vindstyrken. De var malet røde og hvide.

Til møllen hørte et bageri, der blev opført samtidig med møllen. I 1931 blev der indlagt elektrisk kraft med en elmotor til at trække en lille kværn. I en periode var der opstillet en dampmaskine i “Maskinhuset” ved siden af møllen. Senere gik man over til petroleumsmotor. Maskinerne blev anvendt til at trække nogle af kværnene, når det var vindstille. Møllen fungerede indtil omkring 1937.

Ganløse Mølle blev opført i 1863. Den brændte i 1907, men blev opbygget igen samme år. Møllen blev anvendt til sit oprindelige formål frem til omkring Anden Verdenskrig.

Herefter levede den en omtumlet tilværelse frem til 1970, hvor en række Ganløseborgere overtog den og i de følgende år renoverede og indrettede den som den nu fremstår.

Ganløse Møllelaug
Møllen ejes af et andelsselskab, som består af 50 andele. Andelene ejes af enkeltpersoner/familier. Det er andelshaverne som udgør Ganløse Møllelaug.

Ganløse Mølle har sin helt egen hjemmeside. Læs meget mere her: https://www.ganloesemoelle.dk/

Kilde: Ganløse Mølles hjemmeside og Egedal Leksikon

 

Anmeldelser

Skriv en anmeldelse

Anbefal
Uddyb gerne din oplevelse
captcha-input
Hvor mange stjerner?
Publicer ...
Din anbefaling er afsendt
Venligst udfyld alle felter
Captcha check failed