Andreas Valentin Wadskjær er arkæolog, og kommer oprindeligt fra Veksø, hvorfor han har været interesseret i Veksøs bedste arkæologiske fund nogensinde – de hornede hjelme fra Veksø Mose.
Vores Egedal var så heldige at komme i kontakt med Andreas, og har fået lov at bringe en interessant artikel, der handler om en forgangen tid.
Veksø Hjelmene Foto: Wikipedia
Af Andreas Valentin Wadskjær
I tidens mørke tid
Skar man tørv med flid
Vi danefæ og varme fik
Med hjælp fra skovlens blik
– Veksø fastelavnsklub, 1972
En september dag i året 1942 i Brøns mose i Viksø (i dag Veksø) stødte nogle tørvegravere på noget, man aldrig havde troet, man skulle finde: to bronzehjelme med lange svungne horn, påsatte øjne, en næblignende krog i panden og en kam til hår- eller fjerprydelse, nærmest som en skræmmende maske, hvis lige verden aldrig før havde set. Hjelmene, eller sandsynligvis maskerne, matchede hjelme båret af to små bronzefigurer som blev fundet tilbage i 1700-tallet i Grevensvænge. Foruden de to hornede hjelme bar bronzestatuetterne hver en stor økse med kraftigt udsvajet æg. De to mandspersoner var desuden i selskab med figurer forestillende halvnøgne kvinder kun iført snoreskørt (magen til Egtvedpigens). Kvinderne ser ud til at være i færd med at udføre et avanceret spring til en kultisk ceremoni. Disse figurer kendes desuden fra diverse helleristninger.
Ligesom et rigtigt par hjelme blev fundet, fandt man ligeledes et sæt bronzeøkser ved Brøndsted magen til dem på figurerne.
Hvor og hvornår stammer hjelmene fra?
Hornede hjelme ses første gang i verden i Levanten, Anatolien og Mesopotamien i form af forskellige afbildninger. Senere dukker de op mange steder ved Middelhavet. Hjelmene fra Veksø, hvis produktionsværksted er en sand arkæologisk gåde, dateres til starten af yngre bronzealder på baggrund af deres udsmykning samt hornbøsninger. Til gengæld kan vi med rimelig sandsynlighed sige at de først er blevet deponeret i mosen i yngre bronzealders midte, bl.a. på baggrund af de andre genstande de er fundet sammen med. Kultgenstande har ofte en lang brugstid og kan derved have været brugt i flere generationer.
Hjelmene har mange ligheder med Hallstatt og Villanova kulturene i det centrale og vestlige Europa, men også nok forskelle til at man kan sige, at de sandsynligvis ikke er her fra, men nærmere et værksted stærkt påvirket af disse kulturer. En af grundene hertil kan være at et folk med forbindelse til disse kulturer har set lignende hjelme, men ikke har vidst hvordan de præcist blev fremstillet, derfor har vi nu dette sæt hjelme som tilsyneladende ligner samtidige europæiske hjelme, men er fremstillet i forskellige teknikker.
Det område som vi i dag kalder Danmark var tilsyneladende i stærk tilknytning til disse to kulturer, alligevel er der mange, der ikke tror på at hjelmene er fremstillet i Danmark, men nærmere Mellem- eller Nordtyskland. Hornene på hjelmene kendes der dog ikke mage til på samtidige hjelme; de er drejet på en måde meget lig lurerne. Derfor bør en dansk proveniens ikke udelukkes eftersom Danmark højst sandsynligt var produktionssted for de mange bronzelurer og desuden de små bronzefigurer fra Grevensvænge med hornede hjelme og kultøkser. Hjelmene fra Veksø har ikke været de eneste af deres slags; et enkelt horn mere er fundet i Ods Herred, Nordsjælland. Måske har der været andre par rundt om i Sydskandinavien, som blot ikke er bevaret, eller forhåbentligt bare ikke er fundet endnu.
Bronzen til fremstillingen f hjelmene har været dyr, eftersom denne har været importeret; kulten som jo samlede mange mennesker har sikkert opkrævet en form for betaling/skat, som vi jo også kender det fra Kirken senere hen, eller måske den lokale rigmand har sponsoreret materialet til fremstillingen af genstandene. I hvert fald skal vi ikke uden videre udelukke at de kan have været fremstillet i Danmark.
Opium, Kult & Religion
Hjelmene fra Veksø har sandsynligvis, som helleristningerne viser, deltaget på hovedet af kultiske aktører ved kultiske ceremonier, hvor de har set frygtindgydende ud, især hvis man forestiller sig, at tilskuerne har været på opium. Opium er kendt fra Mellemøsten og Middelhavsområdet fra før hjelmenes oprindelse; i historiske kilder kaldes opiumsvalmuen bl.a. The Plant of Joy (glædesplanten). Fra bondestenalderen herhjemme har vi desuden nogle lerkar formet som frøkapslen til opiumsvalmuen. Hvis man har været på opium ved de kultiske ceremonier, har man måske virkelig kunnet se guderne danse for sig til musikken fra lurerne.
I bronzealderen i Danmark har man haft en dualistisk religion, dette vidner de mange kultiske genstande deponeret i par om. Sådanne kultiske genstande har Veksøhjelmene været. Dette er på baggrund af deres deponeringssted og deres mærkværdige udseende, som desuden dukker op på helleristninger og sågar små bronzefigurer. Lurerne og Brøndstedøkserne kan ligeledes tilknyttes kulten. Dualismen kan tolkes som tilbedelse af tvillingeguder eller virkelige fysiske modpar, som for eksempel sol og måne eller krop og sjæl. Solen og månen har uden tvivl været vigtige faktorer i bronzealderens religion, og begge er afbildet i massevis af på helleristninger i Skandinavien. Den samme slags symbolik ses på solvognen, som jo er én skive splittet i to. Når solvognen trækkes mod højre er det den guldbelagte solskive vi ser, mens når den trækkes mod venstre er det natsiden.
Hvis vi til gengæld ser på dualismen i forhold til krop og sjæl, kommer den til udtryk i form af at man altid skal have to af samme ting. En reel genstand til brug i livet og en symbolsk genstand til efterlivet. Eventuelt som Snorre Sturlesön skriver i sin ”Ynglinga Saga” omkring år 1225 e.kr.. Her står der, at det man begraver i jorden, mens man lever, vil man få med sig i Valhalla, når man dør.
I ”Germania” skriver Tacitus omkring år 98 e.kr., at en østgermansk stamme dyrkede et guddommeligt broderpar kaldet Alci. Dette broderpar svarer til Zeus’ sønner Castor og Pollux, som var guder for søfart og sport og ofte greb ind i slag. Veksøhjelmene kan være minder om dyrkelsen af det guddommelige broderpar, som Tacitus tusind år senere hørte omtalt som Alci. Alci kommer fra det angelsaksiske ealgien som betyder at beskytte.
Mandsparret fra Grevensvænge må tolkes som afbildninger af en slags krigsguder grundet deres økser. Hvis kvinderne samtidigt tolkes som kvindelige værneguder, får vi et dobbelt kultpar, som sammen kan tolkes som et frugtbarhedsbringende symbol.
De mange kultiske fund deponeret i par kan tolkes som værende ofre til disse tvillingeguder, eller som symbolske nedlægninger af inventar fra kulten foretaget af tvillingeguderne gennem kultens præster/aktører.
Om dualismen har været møntet på sol og måne, krop og sjæl eller et par tvillingeguder kan ikke fastslås, men alle tre muligheder er absolut sandsynlige.
