Oplev den storslåede natur ved Søris

Oplev den storslåede natur ved Søris

Tag ud og oplev vores skønne lokalområde. Vi kan på det varmeste anbefale at besøge området ved Søris. Besøg den hyggelige gårdbutik og gå en smuk tur på deres naturstier.

Vejret var skønt, så det var oplagt at tage en tur i vores dejlige lokalområde i Egedal.

Turen begyndte med et besøg i den hyggelige gårdbutik. Her fik vi både købt ind til aftensmaden og udleveret et kort, som viste os vej på deres natursti. Ruten skulle efter sigende være ca. 4 km.

Vi blev budt varmt velkommen af nogle søde får, som kom hen og blev kælet. Herefter fulgte vi den røde pil ud på naturstien.

På kortet vi fik i gårdbutikken var ruten tegnet ind og de røde pile viste os også vej. Efterhånden som vi kom rundt var der opsat skilte, som beskrev de steder vi kom forbi. Her var både rugmark, nøddeskov, bistader, legeplads, grillplads og en skøn å vi gik langs. Himlen var blå, og naturen var storslået.

Absolut en tur vi vil anbefale andre.

Søris afholder jævnligt arrangementer. Du kan tilmelde dig deres nyhedsbrev eller holde øje med kalenderen på www.soeris.dk

Kortet over området kan du downloade her:
https://www.soeris.dk/wp-content/uploads/2019/05/Oversigtkort-med-vandresti_2019-1.pdf