Opdag Egedal med Trap Danmark

Opdag Egedal med Trap Danmark

Og jeg som troede at jeg vidste meget om Egedal! Jeg kan glæde mig over at der er massevis af spændende information, som jeg slet ikke vidste om vores skønne lokalområde.

I bogen Trap Danmark om Egedal Kommune kan du blive meget klogere på Egedal. En interessant bog som både beretter om lokalhistorien – gamle dage – men også om hvad der er aktuelt lige nu og her i Egedal.

Man får simpelthen lyst til at udforske og fordybe sig i sit eget lokalområde!

Jeg kan på det varmeste anbefale at få skaffet bogen, som både kan bruges som almindelig læsning, men også som opslagsbog. I bogen finder du også et kort over Egedal.

Bogen kan købes i alle landets boghandlere og på internetboghandlere. Vejl. pris er 199,95 kr.

Om bogen:
Omfattende viden om Egedal Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. Læs om alt det væsentligste fra Tangbjerg til Sortemose og fra Buresø til Ledøje.
Få viden om Egedals mange tunneldale og de forvredne bøgetræer i Krogenlund. Du kan ligeledes læse om tørvegravning, økseskaftet fundet i Værebro Å og Veksøhjelmene fra Brøns Mose og meget meget mere.

Du kan læse mere om Trap Danmark på hjemmesiden: https://trap.dk/